Grundtræning i Vækstcenter tantra

Grundtraening.dk er platform for et samarbejde mellem en gruppe undervisere: Maria Rose og Søren Munk, Theresa Grønning og Torben Guldberg, Torunn Schei og Karsten Skipper, samt Sonayia Norlin og Nikolej Foged.

Hensigten er i fællesskab at udbyde kurser med afsæt i Vækstcenter tantraen. Desuden vil vi løbende sparre med hinanden om både form og indhold.

I første omgang afholder vi 4 tantra grundtræningsweekender henover et år. De 4 kurser vil ligne hinanden meget i indhold, men også bære præg af undervisernes personlige stil og tilgang. Læs kursusbeskrivelsen herunder:

Tantra grundtræningsweekend

3 dage for både par og enlige, som allerede har stiftet bekendtskab med vækstcenter-tantraen. Vi vil fordybe os i 3 af de stærkeste kræfter, der er på spil i menneskers liv og samliv:

  • de basale instinkter – i overlevelsen såvel som i seksualiteten
  • de polære spændinger – mellem kønnene og imellem alle andre modsætningspar
  • og det emotionelle – alt det, der udspiller sig følelsesmæssigt både inden i os og imellem os.

Vi vil forsøge at møde det hele med hjerte og bevidsthed. Være i stue med det, udfordre det og bevæge os med det – i overført betydning og også helt konkret.

Der vil undervejs indgå både parøvelser, bevægelse med og uden musik, og meditation. Desuden vil vi ind imellem udveksle erfaringer 2 & 2, 4 & 4 eller i fællesskab.

Alle øvelser laves enten med din egen partner, alene, eller med hele gruppen. Vi lægger vægt på at skabe et trygt rum med respekt for individuelle forskelle og grænser. Og selvom vi også arbejder med det intime og lystfyldte foregår al undervisning med tøj på.

Datoer

4-6/12 2020 (Nørre snede), 27-28/2 2021 (Sjælland), maj-juni 2021 (Nørre snede), og maj-juni 2021 (Sjælland). 

Tidsramme

Fredag kl. 10 – 13 og 16 – 19
Lørdag kl. 9 – 13 og 16 – 19
Søndag kl. 9 – 13 og kl. 15 – 16.15

Sted

Vækstcenterets kursusbygning på Solbakkevej 15, Nørre Snedel, eller lignende kursuslokaler på Sjælland

Undervisere

Om os: Vi har gennem flere år bl.a. fulgt Jes Bertelsens undervisning, anden undervisning og tantraforløb på Vækstcenteret, og har deltaget i supervisionsgruppe hos Neel Fasting.

Vi underviser hver ud fra vores egne spidskompetancer, med inspiration fra Vækstcenterets tantra.

Den 1/8 2020 åbner vores fælles hjemmeside www.grundtraening.dk, hvor vi lægger mere info om tilmelding, vores samarbejde samt praktiske oplysninger.

Cirka priser

2550 DKK / Studiepris 1600 DKK. Forplejning 330 DKK (frokost og aftensmad)

Tilmelding

Læs mere og tilmeld dig på www.grundtraening.dk (Siden er pt under oprettelse og åbner 1/8 2020)

OBS. kurser afholdt i Nørre Snede arrangeres IKKE i Vækstcenter regi. Al tilmelding og kommunikation vedr kurserne går derfor gennem underviserne.